Billedskønne Prag d. 31. august til 5. september

Kom med på vores bustur til Prag, og oplev fortidshistorien udfolde sig. Som gammel europæisk kulturperle har Prag engang været hovedstad i Det Hellige Romerske Rige. Og det kan ses. De eventyrlige omgivelser bugner af historie, og de gamle slotte, broer og kirkespir giver den billedskønne middelalderby et romantisk præg. 

Rejsebetingelser
Ledige pladser
Pris fra 5.995,00 kr

Mere info

Program

Dag 1

På vej mod Prag får vi kaffe, et rundstykke, bitter og frokost inkl. 1. stk. drikkevare fra bussen. Når vi ankommer til Hotel Olsanka, møder vi vores guide og får aftensmad på hotellet. 

Dag 2

Vi kører med en historisk åben sporvogn til centrum, hvor vi skal på byvandring med guide. Her ser vi bl.a. Krudttårnet, Týnkirken og Rådhuspladsen. Herefter er der fritid til en kop kaffe eller en øl. Dernæst tager vi gennem den jødiske bydel til vores båd. Vi sejler på Moldau fra kl. 13.00 til 16.00 med frokostbuffet også. Resten af dagen har man ”fri” og spiser aftensmad på egen regning, inden vi tager sporvognen tilbage til hotellet.

Dag 3

Vi kører til krystalfabrikken Ruckl og får en rundvisning og mulighed for at handle. Herefter fortsætter vi til Karlstejn med borgen på toppen. Shopping og frokost for egen regning.

Vi er tilbage i Prag kl. 17.00 og kører videre kl. 18.45 til folkloreaften på U Marcanu, hvor vi får en velkomstdrink, 3-retters menu og vin og øl ad libitum. Her vil der også være kaffe, lokal musik og dans. Vi er tilbage på hotellet kl. 23.00 ca.

Ønsker man ikke at tage med på U Marcanu, fratrækkes 350,- prisen.

Dag 4

Vi besøger Benkapellet i Kutna Hora – en kirke dekoreret med menneskelige knogler og kranier fra ca. 40.000 skeletter. Vi ser også Skt. Barbara-katedralen og spiser fælles frokost. Aftensmad er på egen regning, når vi er tilbage i Prag igen.

Dag 5

Vi kører til bryggeriet Kozel og får en rundvisning, handler og spiser frokost. Så besøger vi Prags Borg, det tidligere kongeslot – og et af de største i verden. Vi ser alle borggårde og Skt. Vitus-katedralen. Aftensmad på egen hånd.

Dag 6

Afrejse mod Danmark. Vi får madpakker med fra hotellet.

Turen inkluderer

  • 6 x morgenmad og kaffe
  • 5 x frokost
  • 2 x aftensmad, inkl. 3-retters menu og øl/vin ad libitum på U Marcanu, hvor der også er musik og dans
  • Entre til seværdigheder
  • Byvandring med guide
  • 5 x hotelovernatninger
  • Bus, sporvogn og båd

Afgang fra

  • 04.00 Aars, Kimbrerkroen
  • 04.30 Hobro, Busterminalen
  • 05.00 Bjerregrav, Midtbus Jylland
  • 05.20 Viborg, Eksercerpladsen

- - - - - - - - - - - - - - - - -

Depositum ved tilmelding: 995,-

Restbeløb senest d. 1. juli: 5.000,-

Betaling til kontonr. 8117-1514312 eller via Mobilepay 42110

Enkeltværelsestillæg: 950,-

Mange tilfredse kunder

Ring til os på telefon
21 31 21 31

Vi kører i det meste af Europa

100% sikker betaling online