Oplev EURO2020 i København, og sæt gang i folkefesten!

Når UEFA til sommer fejrer 60-året for den første EM-slutrunde nogensinde, skal Danmark, nærmere bestemt København, dele værtsskabet med 11 andre europæiske storbyer, og det er aldrig før sket, at en slutrunde, eller i hvert fald dele af den, skal fløjtes og sparkes i gang på dansk jord. Det vil du ikke misse! Tag med os på fodboldtur til EM, og oplev EURO2020 i København. 

Vi pakker bussen, smider øl på køl og sætter kursen mod EM i København, når A-landsholdet, de danske drenge, tager imod henholdsvis Finland og Belgien i to ud af de tre gruppekampe. Kan landsholdet med vores alle sammens bedste Kasper Schmeichel, Christian Eriksen, Thomas Delaney, Henrik Dalsgaard og alle de andre rødder gøre 92-drengene kunsten efter? Med Åge Hareide ved roret for sidste gang? 

Find ud af det, og mærk stemningen, når Rådhuspladsen samler danskerne om EM på storskærm, og besøg også fanzonen ’football village’ inden eller efter kampen på Ofelia Plads ved Københavns Havn, hvor danskere og internationale gæster kan hænge ud og blive underholdt. Med plads til mere end 10.000 gæster dagligt bliver alle 51 kampe vist på storskærme i fanzonen, og der vil både være madboder, strandbarer og fodboldbaner. En smeltedige af kunst, kultur, musik og, selvfølgelig, fodbold. 

Book en plads på vores fodboldtur til EM allerede nu, og bidrag til den nationale folkefest i Københavns gader og stræder. Vi garanterer et magisk øjeblik med din familie og venner. 

Rejsebetingelser
Ledige pladser
Pris fra 495,00 kr

Mere info

Vælg mellem følgende datoer

 Lørdag d. 13. juni 2020 (se Danmark møde Finland kl. 18.00 på Rådhuspladsen)

Torsdag d. 18. juni 2020 (se Danmark møde Belgien kl. 18.00 på Rådhuspladsen)

Program

Bussen kører fra Aalborg kl. 06.00 med opsamling efter behov langs motorvejen ned gennem Jylland og over Fyn (ved større grupper kan der arrangeres ekstra opsamling).  Der vil være kaffe og et rundstykke inkluderet i prisen. Dertil kan tilkøbes sodavand/øl for 15 kr. pr. stk. 

Der vil være aflæsning/opsamling så tæt på ’football village’ som muligt. Når kampen er færdig, og fanzonen lukker kl. 23.00, vender bussen snuden hjemad igen, forhåbentligt med en sejr i baggagen. 

Mange tilfredse kunder

Ring til os på telefon
21 31 21 31

Vi kører i det meste af Europa

100% sikker betaling online